Projekt

 

 

Baggrund

 

Det startede i Vejle som en samtale mellem Lene og Sanne, i en bil fra Vejle til København 18.05.2011. Temaet var ”børns vilkår” med udgangspunkt i den frygtelige virkelighed for 10 børn i Brønderslev.

 

Børn, der har været udsat for massivt omsorgssvigt, vanrøgt, voldtægt. Børn, der ikke blev set og hørt. Børn, der ikke kun blev svigtet af forældrene, men også af alle der vidste det, men ikke stoppede det.

 

Vi spurgte hinanden, hvor er ”barnets stemme” i alt det her? Hvorfor er der ingen som har talt med børnene?

Da vi nåede til København, skabte vi det sociale design for projekt ”barnets stemme”. Der stiftes en frivillig forening og denne hjemmeside bliver til.

 

Projektet ledes af Billedkunstner Lene Juhler og Socialfaglig konsulent Sanne Juhler Hansen.

 

 

Formål

 

Projekt ”barnets stemme” vil med kunst, forskning og sociale aktiviteter skabe social forandring. Vi vil holde den offentlige samtale i gang om de mest udsatte børns vilkår.

Formålet er at skabe nye sociale løsninger og medvirke til at udsatte børn får de samme muligheder som andre i deres barndom.

 

Lenes hjemmeside: www.lenejuhler.dk

 

Sannes hjemmeside: www.sannejuhlerhansen.dk